Joan Dansberg – Velkommen til min forfatterside

Tak fordi du kigger ind på min side.

Den 15. september 2023 udkommer min næste roman, ‘Et trut for livet’.
Det er den selvstændige fortsættelse af Bag portieren, der udkom i 2021.

Læs mere længere nede på siden – måske har du lyst til at snuse til det historiske cirkus- og varietéliv i Norden i årene 1894-1962.

I 2019 udgav jeg novellesamlingen ´Forfra´, der handler om mistet kærlighed. Det er letlæste noveller, der kan anbefales til læsesvage og tosprogede.

Jeg er også forfatter til blandt andet romanen Broderparten, der handler om svindel og bedrag mod en døende og dement mand.

Alle ebøger og lydbøger kan købes her 

Alle fysiske bøger kan købes hos boghandleren eller ved at trykke på linket her

Et trut for livet udgivet 15. september 2023

Krigsårene, den spanske syge, børnedødelighed, sult og nød – men også kærlighed til musikken er noget af det, som Irma oplever i sit voksenliv.

Det var min mening at slutte historien om ‘Lille Irma’ i 1916, men jeg kunne mærke, at jeg slet ikke var færdig med hende eller hendes familie.

Derfor har jeg siden 2021 arbejdet på en opfølgning på historien om Irma Altenburg og hendes liv som omrejsende artist og musiker.

Altenburg-parret arbejder hårdt og konstant for at forsørge den voksende familie, men nemt er det ikke. Der er dog også mange lyspunkter, blandt andet når de rejser med de forskellige cirkus i Danmark, fx Cirkus Brdr. Schmidt, som er ejet af Irmas brødre eller når de rejser med Cirkus Benneweis.

Bogen er skrevet frit efter Irma Altenburgs erindringer om sit liv som artist, varietékunstner, klovn og musiker og giver et indblik i et miljø, der kun er kendt af de færreste.

Tidsperioden er 1917-1962 og genren betegnes som exofiktion.

Udgivelser

Seneste blogindlæg

Irma som musiker i Cirkus Brdr. Schmidt

Anmeldelse af Et trut for livet

Bogens store fortjeneste er, at den giver et ægte, troværdigt billede af de mennesker, som førte – og som fører – cirkustraditionen videre. Et stort trut til Joan!

Read More »

Anmeldelse fra Finn Stendevad

Atter er det lykkedes for Joan Dansberg at overgå sig selv. Endnu en gang har hun begået en genistreg og fortalt en cirkushistoriie, så den er blevet til Danmarkshistorie for en meget stor del af vor nyere historie fra det tyvende århundrede.

Read More »
Foredrag om research i cirkushistorien

Cirkushistorie hos Holbæk Slægtsforskere

For at kunne skrive cirkusromanen ’Bag portieren’, har jeg i høj grad benyttet mig af slægtsforskning, og da jeg holdt foredraget om researchen i min egen forening, Holbæk Slægtsforskere, var der stor interesse og spørgelyst. ’Bag portieren’ udkom i 2021.

Read More »
Scroll to Top